Fantasylinje
Værksted – våben- og udstyrsproduktion. Klargøring af spilområde. Liverollespil.
På vores STU arbejder vi med liverollespil (LARP) i en mere fysisk, aktiv og praktisk form end klassisk bordrollespil. Forløbet er opdelt i tre spor:
Værksted – våben- og udstyrsproduktion.
Eleverne producerer deres egne LARP-våben og udstyr i glasfiber, skum og latex (lav ammoniak). De deltager aktivt i hele processen: design, formgivning og finish. Fokus er, at rekvisitterne skal være brugbare, sikre og klar til spil.
Klargøring af spilområde.
Vi samarbejder med Eventyrridderne og GERF om at opbygge et permanent LARP-område i Bagsværd: Vikingelandsbyen. Her arbejder eleverne praktisk i naturen – bygger, ombygger, beskærer, laver bål og skaber kulisser til leg og læringsrollespil. Området er en del af et projekt med Gladsaxe Kommune.
Liverollespil. D
en første lørdag i måneden deltager flere elever i “Det Skjulte Rige”, et stort live-scenarie drevet af GERF og afholdt i Vikingelandsbyen. Deltagelsen er uden for STU-regi, men eleverne forberedes i undervisningen. Læs mere på www.gerf.dk

