Vi har indgået samarbejde med revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm, som fremover er revisor for Idræts- og Uddannelsesakademiet.
Beierholm er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder og har stor erfaring med både private virksomheder og organisationer, der arbejder tæt sammen med det offentlige.
For os handler samarbejdet om ordentlighed og gennemsigtighed. Kommuner, forældre og elever skal kunne have fuld tillid til, at vores økonomi er sund og drives ansvarligt. Med Beierholm som revisor får vi en stærk og uafhængig partner, der er med til at sikre netop det.
Hos Idræts- og Uddannelsesakademiet arbejder vi hver dag for at skabe trygge og stabile rammer for vores elever og unge. Det kræver også, at vi har styr på økonomien og kan dokumentere det. Derfor ser vi frem til samarbejdet med Beierholm.
Du kan læse mere om Beierholm på beierholm.dk.



