STU-uddannelse

Uddannelsens indhold

På Idrætsakademiet arbejder vi ud fra, at alle unge har ret til en ungdomsuddannelse. Derfor tilpasser vi hvert uddannelsesforløb helt individuelt. Det er vores erklærede mål, at vi ud fra særlige tilgange, specialundervisning, miljøterapi m.m. vil kunne udvikle den enkeltes ressourcer og kompetencer. Med de rette forudsætninger og tilgange vil unge med psykiatriske diagnoser og andre funktions­nedsættelser dermed også opnå en faglig, social og personlig udvikling.


Undervisning

Individuelle undervisningsplaner og miniholdundervisning i dansk, matematik, sprog, samfunds- og naturfag. Disse fag kan afsluttes som eksamensfag AVU 1 og 2, FP9, FP10, HF enkeltfag, som vidtgående specialundervisning eller som funktionelt fag og almendannende


Almene kurser

Førstehjælp, kost og sundhed, jobansøgninger, privat budget, skrivekursus, politik, løn og skat, hverdagsmad og borger i Danmark. Liv og trivsel.


Almendannende fag og aktiviteter

Samfund og omverden: TV-avisen, daglige aviser, debat og diskussion, miljø og natur.

Kultur: Ekskursioner, udstillinger, teater, litteratur, musik og andre kulturer.

Kommunikation: IT, medier, mundtlig og skriftlig kommunikation, netværk, ungdomsliv, sociale arrangementer og relationer.

Vores linjer i øvrigt er:

  • Frisørlinje
  • Kosmetologilinje
  • Fysisk træning og idrætslinje
  • Fitness, crossfit, svømning, boldspil, ridning, dans, yoga og pilates og meget andet
  • Vagt- og sikkerhedslinje
  • Billedkunst
  • Botræning
  • Liv og trivsel


Miljøet

Udover det faglige tilbyder Idrætsakademiet et miljø, hvor unge med svære vilkår kan udvikle sig. Vi arbejder med en miljøterapi, hvor relationer er et af de allervæsentligste kriterier for bedring og udvikling. Vi arbejder med anvendt ligeværd og en ydmyghed over for hver enkelte studerende.


Praktikforløb

Alle studerende kommer i praktik under deres uddannelsesforløb. Praktikkerne kan også tilrettelægges helt individuelt. Her får den studerende mulighed for at afprøve forskellige fagområder. Ud fra den enkeltes behov indgår vi praktikaftaler, hvor den unge enten selvstændigt eller med en mentor indgår på en arbejdsplads. Praktikforløb evalueres med et skema eller en udtalelse.

 

Aktuelt

Ny eSportlinje
Læs mere »

Bo-selvprojekter og akutbolig i Idrætsakademiets regi Læs mere »


Sundhedsminister Astrid Krag var på besøg hos Idrætsakademiet

Astrid Krag på besøg hos Idrætsakademiet

Læs Herlev Bladets omtale af besøget (pdf) » 
Se billeder fra besøget »
 
Ressourceforløb på Idrætsakademiet – Center for Ungdomspsykiatri & Recovery
For unge og yngre voksne mellem 18 og 30 år med psykiatriske lidelser.
Læs mere »

Behandling  og udredning

Vi er eksperter i unge med psykiske vanskeligheder og psykiatriske lidelser. Et behandlingsmiljø, der er præget af en ikke-klientgørende og afstigmatiserende tilgang. For private, opholdssteder, kommuner mm.
Mik Adsersen. Psykiater.
Yvonne Korsholm. Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Torben Andersen. Psykolog, cand.psych.aut. Speciale i neuropsykologi og kognitiv terapi.
Malene Sundorph. Cand.psyk.aut
Julie Rysgaard Tamakloe. Cand.psyk.